Fakta:
Kalkchok (også kaldet eklampsi, hypocalcæmi og mælkefeber) opstår oftest indenfor de første tre uger efter fødslen, sjældent kan det opstå lige før eller under fødslen. Medvirkende årsag kan være manglende appetit, store kuld. Opdager man symptomer på Kalkchok hos sin tæve skal man hurtigst muligt søge dyrlæge!
Hvad er årsagen:
Der er stort behov for calcium til produktion af mælk. Kroppens biskjoldbruskkirtler kan ikke følge med til at øge indholdet af calcium tilstrækkeligt. Calciumindholdet i blodet bliver for lavt, og både muskler, regulering af hjerterytme og nerveimpulser bliver påvirket.
Risikoen øges ved at give calciumtilskud under drægtigheden, fordi biskjoldbruskkirtlerne derved ikke bliver stimuleret. Det betyder at de ikke har kapacitet til at sende tilstrækkeligt calcium ud i blodet når det virkelig gælder.
For lidt eller forkert fodring under drægtigheden og efter fødslen øger også risikoen. Det er meget vigtigt at man i sidste tredjedel af drægtigheden samt under hele diegivningsperioden giver et foder specielt til diegivende tæver, det skal være ekstra energi og calciumrigt.
Hvad er symptomerne:
Tæven lader hvalpene passe sig selv, den bliver urolig, nervøs, mister orienteringen. Halser, piber, savler. Går med stiv gang, klør sig i ansigtet, musklerne sitrer og bliver stive, der kan ses kramper og hunden lægger sig med stive lemmer (opstår 8-12 timer efter de første symptomer). Høj temperatur, hurtig anstrengt vejrtrækning. Udvidede pupiller, koma og død.
Hvordan behandles det:
Calcium gives langsomt ind i blodåren under kontrollerede forhold. Der gives drop med væske og sukker. Ved kramper kan gives stesolid. Ved forhøjet temperatur kan hunden køles ned med fx våde håndklæder. Hvalpene tages fra moderen enten midlertidigt eller resten af den normale periode med diegivning, og hvalpene gives modemælkserstatning. Tæven suppleres med calcium tabletter. Tæven bør undersøges jævnligt, evt. med bestemmelse af calciumindholdet i blodet.
Hvad med fremtiden?
Hvis tæven overlever krisen er det uden mén, men hos et evt. fremtidigt kuld vil der være større risiko for at det kan opstå igen.