Denne hjemmeside anvender cookies. Læs mere

Avlsudvalget informerer, Katarakt.

Avlsudvalget informerer, Katarakt.

Information fra det tyske Langhårsforbunds blad ”Deutsch Langhaar Mitteilungen” og fra Langhårsklubbens avlsudvalg.

På baggrund af årsberetninger i ”DL Mitteilungen” kan det kan oplyses, at der er set tilfælde af katarakt (grå stær) i enkelte hunde og hvalpe i Tyskland. Avlskommissionen i det tyske langhårsforbund er obs på sagen og vi afventer der kommer yderligere oplysninger eller tiltag. Indtil da har Langhårsklubbens avlsudvalg og bestyrelse besluttet følgende: For at beskytte vores race i Danmark, vil der kun blive avlsanbefalet tyske hanhunde der over 5 år gamle, og som har avlet fejlfri hvalpe. For god ordens skyld skal nævnes, at vi også har kendskab til et par tilfælde her i Danmark, hvor hunde i en alder af + 5 år har fået konstateret katarakt.

Yderligere kan det oplyses, at den tyske avlskommission ønsker der fremadrettet, skal stilles krav til anvendelse af tyske avlshanners brug på udenlandske tæver. Der vil i verdensforbundet blive udarbejdet regler for dette og indtil dette kan offentliggøres gælder, at det enkelte medlemslands anbefaling af en avlstæve er en betingelse.

Ifølge Langhårsklubbens avlsregler, skal man før hver parring kontakte avlsudvalget. Vi er helt afhængige af det gode samarbejde med Tyskland og derfor vil tæver som ikke er avlsgodkendt efter de danske regler, ikke blive anbefalet til parring i Tyskland.

Vi må forvente at der fremadrettet kan blive stillet andre krav til de tæver der kommer til Tyskland for parring, men indtil da følger vi de gældende avlsregler.