New Page 0

Mentalbeskrivelse i Langhårsklubben

Jeg havde tilmeldt Carla til Langhårsklubbens første Mentalbeskrivelse i Dianalund på Sjælland og var meget spændt på hvordan det skulle foregå,
jeg havde aldrig været med til det før.

En gruppe engagerede mennesker fra DKK gjorde deres bedste for at gøre testen så retfærdig og ens for alle som muligt, uanset race.

Det blev Carlas og min tur og hun var helt med på de mange forskellige aktiviteter indtil vi kom til den der skulle illustrere Jagt.
Her blev der trukket en klud i en snor zig zag mellem nogen stænger, ideen var at hunden skulle jage kluden og helst fange den. Det gjorde Carla ikke, hun stod og kiggede på kluden med meget lidt interesse. Det var da som……! Enten bremsede dressuren hende, eller også er
der ingen jagt i skidtet J Nå, men det hjalp lidt på det hen ad dagen da man kunne se at de andre Langhår heller ikke fandt Jagtbanen voldsom interessant.

De aktiviteter der viser hvordan hunden reagerer på pludselige lyde eller mærkelige spøgelser der nærmer sig fra hver sin side, giver et fint billede af vores
hundes mentalitet. Der var interessant at se hvor forskelligt hundene reagerer, endog hunde fra samme kuld reagerer helt forskelligt.

Jeg tror det er et godt supplement til alle de andre ting vi foretager os med hundene, jagten og prøverne. Det er en mulighed for at se vores hundes stærke
og svage sider, og det kan hjælpe os i den videre avl!

Tusind tak til Jørgen Larsen og frue, som både lagde areal til, og minsandten også trakterede med kaffe og lun æblekage bagefter!

Gitte Becher

00000000000000000000000000000000

Mentalbeskrivelsen i Langhårsklubben

Tak for en dejlig dag til mentalbeskrivelsen i Langhårsklubben i Dianalund den 3. september 2011. Som novice på hundeområdet fik jeg en super fin
instruktion og efterfølgende forklaring på testresultatet.

Jeg havde naturligvis inden gjort mig nogle tanker om, dels hvordan jeg forventede min hund ville agere, dels hvad jeg og andre kunne få ud af
testresultatet.

I det daglige arbejder jeg professionelt med at uddanne heste og fungerer som dommer ved forskellige tests af unge heste. Der bedømmer man bl.a.
”ridelighed”, hvilket nok er det, der kommer en mentalbeskrivelse nærmest.

Enhver test, der skal vurdere genetiske, mentale egenskaber, hvis resultat skal have værdi i avlen, skal så vidt muligt være renset for alt tillært.
Desuden forudsætter testens værdi en ensartet bedømmelse foretaget under standardiserede forhold, så resultatet kan blive så sikkert og objektivt som
muligt.

Det er faktisk ret svære konditioner. Jeg ser en lille risiko i, at testen er så standardiseret, at man på forhånd ved nøjagtig, hvad hunden vil blive præsenteret
for. Det vil give den erfarne hundefører / avler mulighed for at ændre på testresultatet ved på forhånd at udsætte/træne hunden på de ting, den vil blive møde
under testen. Dvs. man kan ved forudgående træning ændre adfærden ved testen både hos den lidt nervøse hund og hos hunden med de mere aggressive
tendenser.

Desuden tror jeg, at det kan være svært at få et retvisende billede i punkt 3a og 3b – jagt. Hunde, der er opdraget til ikke at piske efter harer eller andet vildt,
vil formodentlig ikke løbe efter ”byttet”, når hundeføreren ikke har givet tegn til det. Det kan i testen mistolkes som manglende jagtlyst, hvilket vil være en
uønsket egenskab hos en jagthund. I virkeligheden viser det blot en ønsket egenskab, nemlig at hunden er dresserbar.

Det var blot lidt tanker fra en endnu ukyndig hundeejer men kompetent hesteejer – og egentlig mener jeg ikke forskellen er så stor. Begge parter søger at
selektere avlsdyr ud fra eksteriør, temperament og brugsegenskaber.

Endnu engang tak for et veltilrettelagt arrangement.

Hanne Brebøl Thorsen

00000000000000000000000000000000

Mentalbeskrivelse

Den 3. september i år blev der for første gang i Langhårsklubbens (32-års) historie afholdt en mentaltest. 11 hunde var tilmeldt. 1 Rottweiler, 2 Collier, 1 Japansk
Akita og 6 Langhår, hvor den ene Langhår sammen med sin ejer havde taget hele turen fra Jylland til Sjælland.

Ingen kan dumpe til sådan en test. Det kan være en god måde for ejeren at lære at kende sin hund endnu bedre, ved at se hvordan hunden reagerer i forskellige situationer.

Her er en kort beskrivelse af momenterne, hunden kommer igennem.

Alle menneskene/tilskuerne står i en samlet flok med så meget afstand at hund + ejer kan gå rundt i flokken. Alle personerne skal stå absolut passive og må ikke
tage kontakt til hunden. På denne måde kender hunden flokken og har det som en eventuel sikker base senere.

Herefter går parret frem væk fra flokken og en fremmed person kommer og hilser på ejer og hund og spørger om han må gå en tur med hunden. Her ser man
hvordan hundens evne er til at tage kontakt eller afvise kontakt til en venlig, fremmed person og hvordan den lader sig håndtere, når den fremmede person går
en lille tur væk fra dens ejer.

Herefter kaster den fremmede person og ejeren et stykke legetøj frem og tilbage til hinanden med hunden i midten. Efter legetøjet har været frem og tilbage nogle gange bliver det smidt lidt væk, så hunden har mulighed for at hente det og komme tilbage med det. Dette gentages et par gange. Her ses hundens evne til at engagere
i leg samt evnen til at samarbejde.

Et stykke hvidt stof er bundet i en meget lang snor, således at når man hiver i snoren, skal det forestille en kanin/hare. Ejeren holder fast i hunden i halsbåndet
og når ejeren får et prik på skulderen slippes hunden. Her ses hundens evne til at jage og evt. fange et bytte. Her vil jeg sige, at hundene generelt var for kloge og hurtigt fandt ud af, at det bare var en klud, der ikke var værd at jage. Faktisk bør vores ønskeprofil, som det hedder, måske laves om på dette punkt.

Så skal ejer så helt stille i 3 min. med sin hund i snor. Ejer må ikke se på hunden. Nogle hunde begyndte at pibe, gå utålmodigt omkring, spise græs – de forventer jo,
der skal ske noget. Til sidst accepterede hundene at de skulle være passive. Vi ses her, hvordan hunden fungerer under passivitet, når en forventet oplevelse udebliver.

Næste øvelse er, hvor en kedeldragt, som de går hen imod, pludselig foran hund og fører springer op i ”fuld figur”.
Hvis hunden synes, det er en voldsom oplevelse, bliver kedeldragten lagt på jorden igen og fører går frem og viser hunden, at den ikke er farlig. Når hunden selv er kommet frem til kedeldragten, går fører og hund forbi nogle gange på en anvist afstand for at afreagere. Alle gik – uanset reaktion - tre gange frem og tilbage. Her kun man se hundens spontane reaktion ved en pludselig visuel overraskelse.

Så går fører og hund forbi en plade, hvor en stor metalkæde bliver trukket henover. Føreren giver slip på hundesnoren, hvis hunden vil flygte fra stedet. Efter at hunde har været henne og undersøge pladen sammen med sin ejer, går man 3 gange frem og tilbage forbi stedet. Her ses hundens reaktion ved en kraftig, langstrakt lyd.

Hund og fører står et stykke foran menneskeflokken med ryggen til på et anvist sted. Mentalbeskriver/hjælper får - på skift, langsomt - 2 spøgelser til at nærme sig hunden. Det ene spøgelse kommer forfra og det andet fra den ene side. En hund lagde sig den ved siden af føreren. Det havde Torben Nielsen (teamleder), som i rigtig mange år har været mentalbeskriver, aldrig set før. En hund sendte først en masse dæmpende signaler, derefter knurrede den for til sidste at stå bag føreren. To hunde vred sig ud af halsbåndet, den ene blev stående foran flokken mens den anden flygtede et stykke om bag flokken. Hundeejeren går hen til det ene spøgelse og står ganske tæt front mod front til spøgelset. Så begynder hundeejer og spøgelse at tale sammen og til sidst tager hundefører hætten/masken af spøgelset. Hvis hunden ikke i mellemtiden er kommet hen til spøgelset, prøver man at lokke hunden frem. Nogle hunde kunne godt lægge 2 og 2 sammen, de gik af sig selv hen til det andet spøgelse – det var jo bare et menneske!

Fører leger med sin hund og der bliver afgivet to skud på afstand i nærheden af menneskeflokken, som står og ser på. Bagefter sidder hunden ved siden af sin ejer og
der bliver afgivet endnu et skud. Her ses hundens reaktion ved en høj, skarp lyd. Vores jagthunde stoppede kort op i legen for at se om der var et stykke vildt, der skulle hentes!

Hver øvelse foregik et nyt sted, hvor flokken af mennesker hele tiden følger med. Hundene havde på denne måde også mulighed for at flygte til et sikkert sted.

Efter at hver enkelt hund var færdigafprøvet, blev det udfyldte skema gennemgået for fører og tilskuere.

Fordi alle hundene var gode til at afreagere og fordi der var mere end en mentalbeskriver, forløb dagen rent tidsmæssigt rigtigt fornuftigt. 11 hunde er mange at afprøve på samme dag.

Hvis du vil vide mere kan du se nogle videoklip på Youtube.com fra andre prøver og du kan du kan gå på DKK’s side for at se diverse raceprofiler – og Langhåret Hønsehund http://www.dansk-kennel-klub.dk/Mentalbeskrivelse. Hvis du er medlem af DKK, kan du på Hundeweb.dk og se de 6 beskrivelse af de 6 langhår, der deltog.

En opfordring kunne være også at offentliggøre det på klubbens hjemmeside.

Alt i alt ved det en rigtig hyggelig, interessant og lærerig dag for såvel hundeejere som øvrige tilskuere. Dette arrangement bør absolut gentages til næste år – også for den videre avls skyld.

Tak til prøveleder Henning Juul, som er eneste langhårsmand, der også er mentalbeskriver, for en veltilrettelagt dag. Også tak til mentalbeskriverne, til Jørgen og Lene Lars en for lån af areal (hjemmelavet æblekage, kaffe m.v.) samt deltagere og tilskuere – uden jer var det ikke muligt at lave dette arrangement.

Stor hilsen fra Ida