hunden.jpg
  •  

FCI-standardarden

pdf file: FCI standard nr. 117 Tysk Langhår 

 

Her er den Originale Tyske version:

17.09.2014 / DE  FCI – Standard Nr. 117  DEUTSCH LANGHAAR

 

 

FCI Standard                                                         Nr 117
17.09.2014 (DE)                                                    (ORG 10.11.2011)                                                          

                                                                                       

TYSK LANGHÅR

(DEUTSCH LANGHAAR)

Oprindelsesland: Tyskland

 

Anvendelse:              

Alsidig jagtbrugshund og arbejdende jagthund. Svarende til sit jagtlige brugsformål som alsidig anvendelig jagthund, skal Den Tyske Langhår være i besiddelse af alle de ønskede anlægsevner for alt slags arbejde på mark, i vand og i skov. Den skal være påviselig brugbar i arbejdet før som efter skuddet.

Klassifikation:          

FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde)

Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel-typen).

Med brugsprøve

Historie:                     

Hos den Langhårede Hønsehund forenes blodlinierne fra fugle- og høgehunde, vandhunde og støvere, og dermed er anlæggene for stor alsidighed til stede. Fra 1879 er racen blevet renavlet og de væsentligste racetræk fastlagt. I året 1897 opstillede Freiherr von Schorlemer den første racebeskrivelse for ”Deutsch Langhaar” og lagde dermed grundstenen for vore dages raceavl.

Helhedsindtryk:       

Kraftig, muskuløs og dybtstillet, med flydende linier. Hos mindre hunde må der kræves megen substans. Alt for sværtbyggede og dermed klodsede hunde er uønskede.

Vigtige proportioner:

Næseparti og skalle er lige lange. Hunden må ikke være overbygget bagtil. Skulderen ligger noget højere end krydset.

Temperament:        

Ligevægtig, rolig, behersket temperament. Godmodig og let at føre.

Hoved:                       

Der skal lægges særlig vægt på det smukke langhårs-hoved. Ædelt i udseende og langstrakt.

Skalle:                           Let hvælvet

Stop:                             Blødt stigende, ikke brat og stejlt

Næse:                           Brun. Lette skimmel-aftegninger er tilladt

Næseparti:                     Næseryggen let hvælvet, ikke for smal

Læber:                          Ikke for stærkt hængende

Kæber/ bid:                   Kæberne må ikke være for fintbyggede. Komplet og veludviklet tandsæt med 42 tænder. De øverste fortænder skal i saksebid slutte ned over de underste.

Tandformel:                       

3 1 4 2

————   x 2 = 42

3 1 4 3

Kinder:                    

Kindbenene må ikke være for kraftige.

  • Øjne: Farven er brun, så mørk som muligt. Øjenrandene slutter tæt til øjeæblet, uden synlig rød blinkhinde. Øjnene er hverken for dybtliggende eller udstående.
  • Ører: Ikke for lavt ansatte. De bæres let fremaddrejede.

Hals:                         

Kraftig og ædel uden løst halsskind. Den fortsætter harmonisk og bliver gradvis bredere mod brystet. Halsen må ikke være for kort.

Krop:                        

Ryg:                              Lige og fast, ikke for lang

Lænd:                           Særdeles muskuløs

Kryds:                           Langt, moderat faldende

Bryst:                            Godt forbryst. Brystkassen er bred og dyb og når mindst ned til albuerne.

Hale:                             Ikke båret for højt. Den skal bæres vandret med yderste tredjedel let opadbuet.

 

Lemmer:                   

      Forpart:              

Generelt:                      Set forfra i stand skal knoglerne i overarm, underarm og mellemhånd danne en næsten lodret linie.

Skuldre:                        Godt tilliggende. Set fra siden i stand skal skulderblad og overarm danne så nær som muligt en ret vinkel.

Albuer:                          Med god tilslutning

Håndrod:                       Let vinklet

Mellemhånd:                  Ikke helt lodret stillet. Kun let skråtstillet.

Forpoter:                       Trædepuderne er hårde og stærke.

 

      Bagpart:              

Generelt:                       Set bagfra skal hofteben og knoglerne i overlår, underlår og mellemfod danne en lodret linie.

Haseled:                        Der skal lægges særlig vægt på god vinkling.

Mellemfod:                     Skal være uden vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

Bagpoter:                      Trædepuderne er hårde og stærke.

 

 

Bevægelse:              

Jordvindende bevægelse med godt fraskub fra bagparten

Hud:                           

Slutter stramt til kroppen – uden rynker og folder

Pels:                         

Hårlag:                 

Der skal lægges den største vægt på en korrekt pels: Hverken overdrevent fyldigt eller alt for kort hårlag. På ryggen og på kroppens sider er pelsen 3 – 5 cm lang og godt tilliggende. På halsens underside, på bryst og bug må pelsen være længere.

  • Bug:   Godt behåret
  • Ører:   Hårlaget bølget og når ud over ørelappens rand
  • Hale:   Med gode faner – behåret helt ud til halespidsen
  • Bagsiden af forbenene:   Med frynser (fjer)
  • Bagsiden af bagbenene: Med frynser (bukser)
  • Neden for haseleddet:   Hårlaget betydelig kortere. Der ønskes ikke for kraftige frynser.

Mellem tæerne er der et tæt, kort hårlag.

  • Hoved:   Pelsen er betydelig kortere, men dog længere end hos Tysk Korthår. En ”topknot” på skallen er uønsket.
  • På kroppen:   Pelsen er glat og fast. Den er lige eller let bølget – fast tilliggende. Det er en tæt pels med god underuld.

Farve:

  • Ensfarvet brun
  • Brun med hvide eller skimlede aftegninger (især på bryst og poter)
  • Mørk-skimlet med større eller mindre mørkebrune pletter. Brunt hoved – evt. med hvid blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
  • Lys-skimlet med større eller mindre lysebrune pletter. Brunt hoved – evt. med blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
  • Forel-skimlet – mange små, brune pletter på hvid bund. Brunt hoved – evt. med blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
  • Brun-hvid – enten ren brun-hvid eller med ganske få, små pletter (store brune partier med sadel eller ”mantel”. Brunt hoved – evt. med blis i pande, på næseryggen eller med stjerne).
  • I enkelte tilfælde optræder fawn aftegninger som en urgammel arv fra støverne.

 

Størrelse / vægt:      

Skulderhøjde: Hanner: 60 til 70 cm   Idealstørrelse: 63 til 66 cm

Tæver:   58 til 66 cm     Idealstørrelse: 60 til 63 cm

Vægten ligger omkring 30 kg.

 

Fejl:                          

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på sundheden og velfærden hos hunden samt dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.

  • Øjne: Lyse høgeøjne, skråtstillede øjne
  • Ører: Ligger ikke ind til kinderne, manglende behæng ved spidsen
  • Ryg: Hængeryg, karperyg
  • Bryst: Tøndeformet eller for smalt.
  • Hale: Oprullet hale eller halekrog
  • Forben: For åben vinkel skulderblad/overarm, for stejl mellemfod
  • Bagben: Kohaset, hjulbenet
  • Poter: Spredte poter, katte- og harepoter
  • Hårlag: Lange skæghår, buskede øjenbryn, kruset pels

Diskvalificerende fejl:

  • Aggressive eller for sky hunde
  • Hunde, der tydeligt viser fysiske eller mentale abnormiteter, skal diskvalificeres.
  • Utilstrækkelige knogler og muskulatur
  • Hovedproportioner, der afviger fra racetypen
  • Ectropion (udadvendte øjenrande) og entropion (indadvendte øjenrande)
  • Øjenrande, hvor der er foretaget operative indgreb

 

Bemærk:                  

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk udseende bør anvendes i avlen.

 

De seneste ændringer er skrevet med fed skrift.

 

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

 ΩΩΩ

Standarden udgivet af FCI 17. september 2014

 

                                  Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

                                  JANUAR 2015

       

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 2000 ¤ ¤ ¤