Top-02.jpg
  •  

VGP Vollgebrauchsprüfung

 International Fuldbrugsprøve IVGP i Ebrach/Bayern 16-17 september 2016

De tre deltagere fra Danmark som var repræsenteret på denne krævende prøve har gjort er rigtig godt indtryk i Tyskland! Kim W. Jensen med Tor som fik en 1. præmie med 318 point og blev 4. bedste hund,  Tommy Thomsen med Smilla som fik en 1. præmie med 317 point og blev 5. bedste hund. . Stort tillykke til hundeførererne med den flotte indsats.. SE BILLEDER

 

Smilla
DK08819/2012

Født: 13.05.2012
Farve: Lysskimmel
Far: Aslak
Mor: Smækbjerg Chita
Opdr: Torben Gildbjerg
E/F: Tommy Thomsen, Herning

Resultat: 317 point 1. Pr. – Bedste hund på Schweiss.

 

Tor
DK08811/2012

Født:  13.05.2012
Farve:  Brun/Hvid
Far:  Aslak
Mor: Smækbjerg Citha
Opdr: Torben Gildbjerg, Herning
E/F:  Kim W Jensen

Resultat: 318 point 1. Pr.

 

 

 

 

 

Beskrivelse og beretning fra den Internationale VGP i Ebrach, Bayern 6-7 september 2013

Skrevet af Gitte Becher.
Carla og jeg står til venstre sammen med det Tjekkiske hold.

Videoklip fra Schweissprøven  HER

                                   Fuldbrugsprøve på Tysk

 

Jeg blev først på sommeren 2013 spurgt om jeg havde lyst til at tage med til Bayern, for at opleve hvordan en VGP (den tyske fuldbrugsprøve) foregår. Anledningen var at Carsten Lundhøj og Bent Hansen skulle deltage på et møde i Verdensforbundet og det gav mulighed for at opleve VGP som blev afholdt samme sted.
Det havde jeg absolut lyst til og glædede mig til at lære det tyske prøvesystem at kende. Holdet bestod af Carsten Lundhøj, Lone Lærke, Bent Hansen og  undertegnede,
Det blev pludselig muligt for Danmark at deltage direkte på prøven og jeg blev spurgt om jeg ville tage Carla med derned og gøre et forsøg.
Det kostede lidt overvejelser, dels havde hun næsten lige haft hvalpe og dels skulle vi på den danske fuldbrugsprøve 14 dage efter VGP. Var hun i form til to så krævende prøver?
Faktisk vidste ingen af os der tog derned helt præcist hvordan alle diciplinerne på prøven var bygget op, én ting er at læse prøvereglerne noget andet at deltage. Nogle af diciplinerne er en del anderledes end det vi kender fra danske prøver, men man lærer ofte bedst ved at have fingrene ned i tingene.
Jeg har svært ved at sige nej til en udfordring af den slags, så Carla og jeg  kastede os ud i det uden at give nogen garantier for udfaldet.
Man skal selv medbringe noget af vildet til prøven, så vi havde en halvfrossen ræv, to helfrosne ænder og en kanin med. De skulle holde sig fra onsdag aften til fredag og der var 27 graders varme i Bayern. Så de blev pakket godt ned!

Rammerne for velkomsten fredag morgen kan man ikke klage over. Vi blev placeret foran en imponerende bygning og der blev holdt mange taler og budt velkommen af både høj og lav. Ebrach´s borgmester var endog til stede og ønskede os en god prøve.
Der var deltagere fra Tyskland, Østrig, Tjekkiet og så for første gang en deltager fra Danmark. Carla fyldte ikke meget mellem de kraftige Bayerske Langhår, det hjalp nok heller ikke at hun nærmest ingen pels havde efter hvalpene og kun 5 hår som faner på halen.

Vi blev taget godt imod og man lovede at gøre hvad man kunne for at forklare de enkelte dicipliner så jeg forstod hvordan jeg skulle gebærde mig.
Der var 11 hunde på prøven, de blev delt op i små hold og jeg kom på hold med en fører fra Tjekkiet. Man sørgede for at jeg hele tiden var nr. 2 og jeg blev trukket hen så jeg kunne se hvordan den Tjekkiske fører gjorde, det gjorde det lettere at finde ud af tingene.
Der var tre dommere på hvert hold så intet undgik deres opmærksomhed, de diskuterede den enkelte præstation og kom med en fælles bedømmelse. Det er en stor fordel at der er tre personer der bedømmer ens præstation, det bliver mere retfærdigt. Der bedømmes positivt, man ser det bedste i hundens præstation og giver den kredit for det gode arbejde den laver. Jeg oplevede også at man ikke var nærig med ros, men glædede sig over at se godt hundearbejde.
På VGP vægtes hundens selvstændige arbejde meget højt. Kan man slippe sin hund med en enkelt kommando og lade den løse opgaven uden indblanding fra føreren, så giver det mange point..
Der bliver skudt rigtig meget, med haglgevær ikke signalpistoler. Prøven afvikledes som to gode dage på jagt, det er hundens medfødte jagtlige egenskaber og evne til at samarbejde man ønske at se!

Det er tankevækkende at de dicipliner jeg havde været mest nervøs for, f.eks. 10 min. selvstændig søg i siv både med og uden and og det store selvstændige søg i skov, var noget af det der gik allerbedst. Hmm, jo mindre indblanding fra føreren jo bedre!

Pyha, nervøsiteten var til at tage og føle på, da vi skulle igang med den første dags arbejde. Det blev ikke mindre af at opdage at Carla tilsyneladende havde et horn i siden på den ræv jeg havde taget med. Hun var meget lidt glad for at samle den op da jeg præsenterede hende for den før prøven. Det er mig stadig en gåde hvad det var galt, for af alle dicipliner var Ræv og Schweiss dem jeg bekymrede mig mindst om.
Som man nok kan regne ud, kom ræven til at volde os store problemer og vi bestod ikke prøven. Det var rigtig ærgerligt for Carla gjorde det ellers godt..  Jeg fik mange klap på skulderen og tommelfingre op, da man efter vores dårlige start med ræven, så hvad den lille hvide hund fra Danmark faktisk kunne.

Vi gik nærmest direkte fra den ene diciplin til den næste og fordi vi kun var to på holdet var der er stort set ingen pauser før middag. På et tidspunkt sidst på dagen havde jeg helt mistet overblikket over alle de mange dicipliner vi skulle igennem og håbede bare at der var nogen der tog fat i os og pegede os i den rigtige retning til næste diciplin. Jeg var rigtig glad for at vi var et helt hold afsted fra Danmark, det Bayerske sprog er virkelig for øvede!

Jeg vil forsøge at beskrive de forskellige dicipliner, så man kan få en fornemmelse af prøvens indhold.

Dag 1. Fredag d. 6. september

1. Diciplin:  Ræveapportering over forhindring:

Det kan enten være over en grav, 1m bred og 80 cm dyb, eller i dette tilfælde over en 80 cm høj forhinding. Ræven må veje ned til 3½ kg.
På denne prøve var det udformet som en slags lukket indhegning på ca. 3x4m, hvor forreste side var ca 80 cm høj. Man sætter hunden af 5m fra forhindringen, går frem og skridter ind i indhegningen med ræven så hunden kan se at den bliver lagt. Man går tilbage og sender derpå sin hund med en enkelt kommando, al kontakt til hunden koster.

Her gik det galt for os, Carla springer fint ind men jeg må kommandere med hende flere gange for at få hende til at samle ræven op, men så kom hun fint tilbage og afleverede siddende som hun skulle.
Det kostede så mange point at vi var afhængige af at ræveslæbet sidst på dagen lykkedes for at bestå prøven:  Der gives mellem 1 og 4 point som ganges med et fagtal, man skal have mindst 2 point for at bestå. Vi fik 1 point.

2. Diciplin:  Ro i skud.

3-4 hunde og førere af gangen står på en skovsti med god afstand imellem, hunden skal ligge ved førerens side. Man kan vælge at beholde linen på, men det koster et point.  Nu går en driverkæde frem i skoven under råb og klap og en del skud og en af dommerne går frem og tilbage mellem de afdækkede hunde og skyder op i luften. Hunden skal forholde sig roligt, det accepters dog at den sætter sig op.

Jeg valgte at beholde linen på, da jeg ikke helt vidste hvordan Carla ville reagere. Det gik nu helt fint

3. Diciplin: Ro på post.

Her skal hunden gå lineføring 100m, dækkes af og blive liggende mens føreren går ud af syne. Der skydes et skud og efter et par min. hvor hunden skal blive liggende må føreren gå tilbage og  hente sin hund.

Her var ingen problemer.

4. Diciplin: Skovsøg (under bøssen)

Her går man med sin hund på et skovsøg hvor den skal arbejde i god kontakt med fører og under bøssen.

Heller ingen problemer.

5. Diciplin: Selvstændigt skovsøg.

Her skal hunden sendes alene ind i skoven, selvstændigt afsøge et område på ca 1 hektar og søge i min. 10 min. Man må sende sin hund ind igen når den tager kontakt. To dommere går ind i skoven på hver side af det afstukne område og stiller sig  ca 125m ude. Her noteres hvor mange gange de ser hunden løbe forbi.

Jeg havde været temmelig spændt på hvordan Carla ville klare det, men det viste sig at hun havde være langt forbi hvor dommerne stod.

6. Diciplin : Søg uden and i sø med tæt sivområde.

Sivsøg både med og uden and, var ved en ret stor sø med en ca 30 m. tyk sivbræmme i den ene ende. Hunden skal søge i min. 10 min helt selvstændigt.

Carla blev sluppet med et UD, og jeg lod hende køre løbet helt selv. Hun svømmede langs med sivene og jeg havde på et tidspunkt stor lyst til at sige til hende at det jo var inde i sivene det foregik. Pludselig svømmede hun ind og arbejdede rigtig fint i lang tid med at afsøge, vi kunne tydeligt høre det knase derinde. Så blev der stille lidt og hun dukkede op på den modsatte bred og fortsatte ned langs siden af søen og jeg fik at vide at når hun kom tilbage til mig måtte jeg koble hende. Det gav ros af dommerne!

7. Diciplin: Skudfasthed i vand.

Vi gik videre til en ny sø, her kastes en and synligt for hunden og den sendes på apportering. Mens hunden svømmer ud mod anden, skydes der et skud hen over hund og and så haglene slår ned i vandet bag ved anden. Her skal hunden fortsætte uden at lade sig forstyrre.

Det havde jeg på forhånd synes lød lidt voldsomt, men Carla apporterer anden uden problemer.

8. Diciplin: Søg og apportering af and.

I samme sø som den foregående diciplin, er en and smidt i vandet udenfor sivene ca. 50 meter ude. Man stod nærmest inde i et hjørne og skulle have sin hund til at svømme forbi træer der hang fristende ud over vandet, for at komme helt ud til sivene. Igen så selvstændig som muligt.

Her plumpede jeg i og tænkte ok det er som vi kender det fra de danske prøver, anden ligger inde i sivene. Jeg koncentrerede mig om at få hende forbi træerne og videre ud til sivene. Hunden ind i sivene og så er den ged barberet, troede jeg!
Jeg begyndte at blive urolig, da Carla efter et stykke tid stak hovedet ud af sivene og kiggede på mig som om hun sagde “Hvad havde du tænk at jeg skulle finde herinde, der sidder kun en dommer”.
Jeg skulle have sendt hende ud på vandet så hun var kommet ind i rigtigt vind for anden. Det skulle jeg nu efterfølgende forsøge at overbevise hende om. Det kom til at koste Carla en unødig lang svømmetur, en masse dirigering og en masse kræfter. Vi fik anden hjem, men det kostede et par point.

9. Diciplin: Søg med levende and i sø med tæt sivområde.

Vi gik tilbage til samme sø som tidligere ved søg uden and. Opgaven lyder, søg selvstændigt i sivene efter anden og driv den ud på åbent vand så den kan skydes.

Nu kunne vi se på Carla at hun havde hørt og fornemmet at der var Ænder i Mosen om man så må sige. Hun blev sluppet igen, og svømmede et stykke langs sivene, pludselig kunne man se at hun havde den i næsen og hun gik direkte ind i sivene. Et øjeblik efter kom anden ud, forfulgt af en halsende Carla.
Anden blev skudt og apporteret, og jeg fik besked på at være stolt af min hund!

Så blev det middag og vi kørte til et fællesområde hvor vi kunne få lidt at spise og få pusten. Vi fortsatte ufortrødent over middag.

10. Diciplin: Schweiss, overnatningsfært.

Den lægges som en Dansk 400m/3t, men har ligget i min 15 timer. Når dyret ( et friskskudt Rådyr) er fundet, dækkes hunden af ved siden af dyret og man går et stykke væk. Man vil se om hunden begynder at æde af dyret hvis det bliver ladt alene med det.

Det blev et plaster på såret efter vores dårlige ræveapportering. Carla gik dagens hurtigste spor, det var blevet 20 timer gammelt og i 27 graders varme. Over middag var varmen krøbet ned i bøgeskoven og det var knastørt. Hun havde godt fat i sporet lige fra start og tog afsted i et tempo der var lige højt nok (synes jeg). Hun veg ikke en halv meter fra sporet hele vejen sagde dommerne, så hun havde styr på det..
Den ordførende Schweissdommer roste både Carla og jeg meget og forsikrede mig om flere gange i løbet af de dage vi var der, at det var rigtig godt sporarbejde vi havde lavet.

11. Diciplin: Ræveslæb

Det er et 300m Ræveslæb som vi kender det i Danmark.

Her kunne vi have reddet ræveaffæren i land, hvis Carla havde gået et fejlfrit slæb….. Hun sprang godt nok afsted på sporet præcis som hun plejer og jeg tænkte “Yes den er hjemme”. Men tiden gik og der kom ingen hund, endsige ræv tilbage. Det lød i Walkie Talkien at hun havde været ved ræven men fortsat på søg i skoven. Der dumpede vi prøven!
Jeg kaldte, men der kom ingen hund og jeg nåede at blive rigtig nervøs for om jeg havde sat hende til ” Im Fränkischem Wald”.
Endelig efter lang tid dukkede hun op, forpustet og  med en tunge så lang at den kunne nå jorden, men ikke særlig brødebetynget!
Bedst som jeg forsøgte at komme mig over at vi var dumpet, gik det op for mig at vi slet ikke var færdige med diciplinerne men havde et kaninslæb tilgode. På det tidspunkt havde jeg mest lyst til en gravøl, men det kunne jo ikke nytte noget.

12. Diciplin: Kaninslæb.

Det er som et Dansk Kaninslæb på 250 m.

Det klarede Carla uden det mindste slinger i valsen og endelig var vi færdige med dagen. Klokken var nu blevet ca. 17.30.

Efter en fuld dags arbejde som Carsten Lundhøj så rigtig kaldte det, skulle vi alle spise sammen fredag aften. Det var rigtig hyggeligt og man havde gjort meget ud af det. De fleste var dog trætte og en ny dags arbejde ventede, mange jeg selv inklusiv, gik tidligt til køjs. Carla og jeg har en aftale om at når vi er ude på den måde sammen, så må hun ligge i arm. Hun sov som en sten hele natten og snorkede som en bjørn, ikke så sært at hun var træt efter sådan en dag.

Dag 2,  6. september

1. Diciplin: Markarbejde

Markarbejdet var virkelig en oplevelse. Man har kun én hund i marken af gangen. Dommerholdet bestod af tre entusiastiske dommere som i deres iver til tider var ved at tage over 🙂
Vi gik nærmest i et U, så man så Carla arbejde både i medvind, sidevind og modvind. Alle markeringer blev højlydt bemærket. Da jeg ville stoppe Carla i at gå på fod og sende hende ud i søg, blev der tysset på mig. Schhh, nicht pfeiffe!! Hun skulle have lov at arbejde og vise at hun kunne følge op på en fært.
Da hun havde stand for hare var der stor begejstring, desværre smuttede den bagud uden at hun så den og der kunne derfor ikke gives point for respekt for hårvildt. Der var stand igen, her gik den ene dommer (med gevær) frem og rejste to Agerhøns og der skydes op i luften. Carla viste ikke total respekt som hun skulle, hun gik med et lille stykke og jeg måtte bruge fløjten, det kostede et point. Man forventer total respekt for fuglevildt, på hårvildt accepteres et enkelt stopfløjt.
Vi kom kun ud i et enkelt slip, dommerne havde set det de skulle. Det var jeg bestemt ikke utilfreds med da varmen var rigtig hård ved hundene.
Vi fik tilbudt at gå i marken igen og forsøge at finde en hare, så Carla kunne få de point der ligger i at vise respekt for hårvildt. Jeg takkede nej, da det var frygtelig varmt og vi jo var dumpet. Havde vi stadig været i spil, var jeg selvfølgelig gået efter pointene!
Der fældes ikke fugl på prøven og man skal derfor både have et 250m slæb med fuglevildt og en apportering af udlagt fugl efterfølgende.

2. Diciplin: 250 m. Fuglevildslæb.

En, i dette tilfælde, and blev slæbt 250 m og afvikledes som et kaninslæb.

3. Diciplin: Apportering af fuglevildt

En udlagt and apporteres fra loddent terræn.

Carla klarede  dagens dicipliner rigtig flot og vi sluttede dagen med at samles til præmieoverrækkelse. Så kunne vi vende næsen hjem efter et par begivenhedsrige og dejlige dage.

Ikke engang det faktum at vi dumpede, kan ødelægge den gode oplevelse. Jeg kan kun anbefale at tage ned og opleve de tyske prøver. VPG er simpelthen en fremragende prøve og vores hunde passer til den som fod i hose!


Gitte Becher