Top-02.jpg
  •  

AD (Albueledsdysplasi)

 

AD står for albueleds-dysplasi. Dysplasi er en unormal udvikling af leddet. 

Albueleddet er et specielt led, idet tre lange knogler (spoleben, albueben og overarmsknogle) mødes for at danne en enhed, som skal kunne modstå stød og samtidig tillade de mere komplicerede indad- og udaddrejende bevægelser, der er nødvendige for at dyret med forbenene kan håndtere sit bytte.
Unormal udvikling af albueleddet kan give anledning til udvikling af forskellige lidelser. Fælles for disse lidelser er, at de som følge af fejlbelastning af leddet forårsager udvikling af slidgigt.
Ved slidgigt forstås en lidelse, hvor ledbrusken er mere eller mindre ødelagt, og hvor der rundt omkring i leddet er dannet nyt knoglevæv. Slidgigt kan være meget smertefuldt og kan begrænse leddets bevægelighed.

 
AD er ligesom HD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de negative miljøbelastninger, som den eventuelt udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad.
På baggrund af røntgenbilleder inddeles AD i graderne 0, 1, 2 og 3. Hunde med AD grad 0 betragtes som ”fri” og grad 1 som let AD. Hunde med grad 2 og 3 har moderat til svær AD.

 
Symptomerne starter typisk i 4 – 5 mdrs. alderen. De tidligste symptomer er stivhed i forbenene især efter hvile. Er begge albuer angrebne, kan symptomerne være svære at opdage. Gangen er da stiv, forpoterne drejet let udad, og albuerne holdes tæt ind til brystkassen.
Egentlig halthed opstår først senere i forbindelse med udvikling af slidgigten.

Røntgenundersøgelse og registrering af AD resultater, foregår i Tyskland på frivillig basis. Det bliver dog mere almindeligt at se at avlsdyrene bliver undersøgt.