home.jpg
  •  

Klubbens historie

Langhårsklubbens Historie

I 1969 importerede den legendariske Skytte Bloch, Gisselfeld, ”Roland” og Josje von Hakenbos” og i årene efter ”Arras von Lønsstein og Helle von Lønsstein.

I 1972 importerede Hans Sørensen, Vallensbæk, ”Hecht von Wulfhagen”. Det blev grundstammen for de danske Langhårede Hønsehunde.

Stambogsføringerne gik jævnt fremad op gennem 70´erne. Man så måske nogle af de nye hunde på en markprøve eller så dens praktiske egenskaber på jagt blandt andre jagtdeltagere.

Langsomt, men sikkert vandt den Langhårede Hønsehund sin udbredelse herhjemme. Der var dog stadig mange Langhårsejere der blev spurgt om ”Hvad er det for en hund” eller ”Hvor har du hentet det gadekryds”?
Der har altid været stor chance for et hurtigt væddemål om racens eksistens, så der ingen tvivl om, at der er scoret nogle flasker på den konto.

Når Langhårsejere mødtes, gik snakken tit om en specialklub. Vi burde starte sådan en klub. Men det gik som det ofte går kun med snak, ingen tog initiativet til noget.

Her kunne historien have sluttet – men gudskelov skulle det gå anderledes, historien forsætter takket være to meget aktive personer, Verner Møller, Them og Tue Freltoft, Hesselager.
En dag kom Verner på besøg hos Tue, anledningen var en parring af en tæve. Snakken gik om Langhår. Hvordan fik du den? Hvad bruger du den til? Alt sammen spørgsmål der stilles af hundefolk.

En aften i januar ringede Verner til Tue. Han fortalte om hvalpene der blev født, men der var vanskeligheder med at få dem afsat i Jylland det område hvor der var mindst kendskab til racen.

Nu skulle der gøres noget ved den specialklub!

De aftalte at mødes, for at fremstille et sæt vedtægter for den kommende klub. På mødet blev det aftalt at Tue skaffede lokale til generalforsamlingen, og det blev aftalt at annoncer forskellige steder.

Efter indbydelse fra Verner Møller og Tue Freltoft afholdtes stiftende generalforsamling lørdag d.3/3 1979 i Odense.  Der deltog 19 medlemmer i generalforsamlingen.
Til dirigent valgtes Jens Lonning og til referent Stig Pelck. Den udsendte dagorden blev vedtaget og man gik over til forslag til klubbens vedtægter, der var udarbejdet fra DKK skeletlove.

Det var ikke så ligetil at stifte klubben, mange sager skulle snakkes igennem og vedtægtsforslaget blev ændret på flere punkter, men efter megen tale frem og tilbage nåede man til sidst til enighed om tingene – klubben var en realitet efter næsten 7 år.

Der var bl.a. fremsat 2 forslag til klubbens navn.

1. Langhårsklubben, var der 13 stemmer for.

2. Klubben for den langhårede Hønsehund, var der 5 stemmer for.

Den vigtige del var valget til den første bestyrelse. Valgtes stemmetællere var M. Schilder og U. Hansen.

Der deltog 19 stemmeberettigede i valget og resultatet blev til bestyrelsen blev:

 

1. Verner Møller 18 stemmer
2. Tue Freltoft 18 stemmer
3. Stig Pelck 18 stemmer
4. Poul Pedersen 17 stemmer
5. Sonja Christiansen 15 stemmer

Som suppleanter blev valgt

 

Holger Lauridsen 14 stemmer
Åge Funch 14 stemmer

 

Der blev også nedsat et avlsudvalg bestående af følgende medlemmer.

 

1. Charles Burger 10 stemmer
2. Knud Christiansen   8 stemmer
3. Formand eller næstformand

 

Som klubbens revisorer blev følgende valgt:

 

Ulrik Hansen 14 stemmer
Stig Rasmussen 13 stemmer

 

Af andre indkomne forslag var:
Medlemskab af FJD, fastsættelse af kontingent og avlspolitik.

FJD: Man vil vente til klubben var godt i gang og derefter søge om optagelse. Spørgsmålet blev udsat til næste ordinære generalforsamling.

Kontingent: Forslag om 80,00 kr. et andet om 100,00 kr. Generalforsamlingen fastsatte kontingentet for 1979 til 80,00 kr. og for 1980 til 100,00 kr.

Avlspolitik: Der var en længere debat om hvilke egenskaber man ønskede at fremme.

1. Arbejdet i marken. 2. Udseende.

Eventuelt en beskrivelse a. o.  (kommentarer til standarden). Avlsudvalget ville arbejde videre med sagen.

Hvad var så formålet med den nye klub, naturligvis at fremme avlsarbejdet og kendskabet til racen. Det var en stor opgave, hele bestyrelsen var uden erfaring indenfor organisatorisk arbejde med hunde, man stod altså fuldstændig på bar bund.

Bestyrelsen besluttede, at det første sted man ville søge kontakt til, var Dansk Kennel Klub.

Der blev sendt ansøgning om anerkendelse som specialklub under Dansk Kennel Klub. Det medførte en lang brevveksling. DKK krævede en lang række ændringer i vedtægterne, typisk i små betydningsløse sætninger.
Men hvad der især vakte bestyrelsens mishag, var DKK´s ønske om at ændre klubbens navn, fra Langhårsklubben til det uhåndterlige ”Klubben for den Langhårede Hønsehund”.
Brevvekslingen forsatte i næsten et halvt år. Klubben skulle jo anerkendes, så til sidst måtte man bøje sig både med hensyn til navnet og på andre punkter. (I daglig tale har klubben altid heddet Langhårsklubben).

Var der problemer med anerkendelse hos DKK, gik det helt anderledes med klubbens optagelse i FJD. På klubbens første ordinære generalforsamling i april måned 1980, vedtog man at søge om optagelse. FJD udviste stor imødekommenhed og klubben blev optaget allerede 1. juni 1980. (FJD blev stiftet d. 28. november 1941).

Allerede på klubbens første bestyrelsesmøde, afholdt d. 25.3.1979 blev der aftalt retningslinjer for den praktiske organisering af klubben. Medlemstallet steg støt og pr. juli måned 1979, var der 50 medlemmer i klubben.

Den valgte bestyrelse havde fingeren på pulsen fra starten. Der blev etableret en registrering som omfattede kopier af stambøger, avlshanhunde, avlstæver, kuld og prøveresultater. Opmærksomheden var også rettet mod HD. Man drøftede om klubben burde have avlsmaterialet HD – fri med anerkendt fotografering af DKK.

På den ordinære generalforsamling i 1980 besluttede man at indkøbe ”Blochs Mindepokal” som skulle tildeles ”Årets Langhår”. Vinderen findes ved en pointtildeling efter en bestemt skala. Man besluttede samtidig, at pokalen skulle være evigt vandrende.

På organisatoriske plan, skete der fremskidt. Der blev etableret hvalpeformidling og klubben kredse så dagens lys.

I 1980 blev de danske hundeprøvers regler, vilkår og opbygning oversat til tysk og den spæde start på kontakt til racens hjemland tog sin begyndelse. Det resulterede senere med et besøg i det tidligere DDR.

Klubben begyndte at udgive bøger og årbøger. Den første bog om den Langhårede Hønsehund udkom i 1981 efterfulgt af den første årbog som indeholdt oversigt for danske opdrættede hunde, importer og meget andet.

Efterspørgslen på hvalpe steg voldsomt op gennem firserne, man oplevede i perioder at der var optil 40 på ventelisten.

På bestyrelsesmøde afholdt d. 10. januar 1987 opstod der uenighed i bestyrelsen omkring avl. Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, valgte 5 at trække sig fra bestyrelse.
I et notat af samme dato besluttede man, at de medlemmer der ikke havde nedlagt deres mandant fik bemyndigelse at køre klubben som et forretningsudvalg indtil generalforsamlingen d. 24. maj 1987.

Der begyndte forskellige steder i landet at komme møder og foredrag. Ved et møde i Viborg 28. juni 1987 holdt Christian Greve, en kendt Langhårsmand, foredrag om Schweiss og Slæb, efterfulgt af et foredrag om arveegenskaber.

Klubbens generalforsamlinger har gennem tiderne været farverige. På et bestyrelsens møde d. 9. september 1991, oplyste klubbens avlsvejleder, at der 3, 4 og 5 generationer tilbage i nogle af vores Langhårede var Grosser Münsterländer.
Det var en sag, der skilte vandende, og affødte en heftig debat, som gentog sig, helt frem til 1994, hvor sagen fandt en fornuftig afslutning.

Avlsgrundlaget i klubben, er fra den spæde start i slutningen af 1979 til 1991, steget fra 128 til 924 Langhår.

Medlemstallet, i samme periode er steget fra 51 medlemmer i slutningen 1979 til ca. 200 i 1991.
Nu har der gennem tiderne været fokuseret meget på medlemstal. Tallet har altid været meget afhængigt af tillægget på hvalpekuldene. Der kan naturligvis også være andre årsager. Men i snit taget fra midt i firserne i indtil nu, har medlemstallet ligget på 175 – 185 medlemmer.

Bestyrelsen tog i 1995 initiativ til afholdelse af det første dommerseminar. Det afholdtes d. 17.juni samme år. Baggrunden for dette var, at bestyrelsen anså det for formålstjenlig, at indlede en dialog med de eksteriørdommere som bedømte vor race på udstillinger. Efterfølgende har klubben afholdt seminarer i 2007 og 2010. Oplægget har taget udgangspunkt i FCI standarden og disse seminarer, har været meget positive.

Ved det seneste seminar blev klubbens kommentarer tilføjet til den interne standard, således at den kan bruges til orientering for danske og udenlandske dommere.

Helt fra starten af klubben, har der eksisteret en overenskomst med Dansk Kennel Klub og denne blev fornyet i 1996 uden væsentlige ændringer.

I 1998 fik klubben et værktøj som senere skulle vise sig, at være uundværlig for det fremtidige avlsarbejde i klubben. ”Lifeline” databasen kunne meget mere end det ”Fenris” program fra 1992 som klubben hidtil have brugt. Andre klubber fik også ”Lifeline”. Hvor mange af disse klubber der benytter ”Lifeline” i dag, vides ikke.

Udviklingen har ikke stået stille i klubben. I 2000 kom klubben på internettet med sin første hjemmeside, der gennem årene har været meget besøgt.

Klubben kunne i 2004 fejre sit 25 år jubilæum. Det sket ved Klubbens Hovedprøve som blev afholdt d. 9. april ved Skals Enge. Hovedprøven og jubilæet blev festligholdt på Møldrup Kro med festmiddag og taler.

Der har været mange sager gennem årene som siddende bestyrelser skulle forholde sig og finde løsninger på. Men i 2005 kom der en sag som den daværende bestyrelse gerne ville have været foruden.
Det var ″Fejlfarvesagen″ som man kaldte den. Det vil føre for vidt at beskrive i detaljer. Sagen startede med, at nogle opdrættere valgte at benytte en bestemt hanhund til deres tæve. Hanhunde avlede afkom med atypiske farver og hovedform. Dette gav en masse frustrationer hos hvalpekøberne.
Det var en tung sag, der var meget tidskrævende med brevveksling, møder og kørsel i de næsten 2 år før sagen fandt sin afslutning, måske ikke med den bedste afslutning, men bestyrelsen valgte at lægge låg på sagen. Der er ingen tvivl om at klubbens images havde fået ridser i lakken på grund af sagen.

Deutsch Langhaar Verband udsendte i 2009 en invitation til Klubben og øvrige landklubber i Europa til møde i Hannover, for drøftelse af muligheden for etablering af et verdensforbund for Deutsch Langhaar.
Klubben var til mødet repræsenteret ved 2 bestyrelsesmedlemmer. Mødet var meget positivt og man aftalt et nyt møde når deltagerne have underrettet deres klubber om oplægget. Efter det næste møde, hvor man aftalte de sidste detaljer.

I forsættelse af et VJP seminar (Verband Jugend Prüfung) der blev afholdt i foråret 2009, fik 3 medlemmer af bestyrelsen lejlighed til at overvære et HZP seminar der blev afholdt september måned samme år. Formålet var, at få afdækket interessen for en eventuel indførelse af det tyske avls system i Danmark.

Klubben modtog endelig i 2010 invitation til at deltage i stiftelsen af Weltverband Deutsch Langhaar på generalforsamlingen d. 29. september i St. Wendel, Saarland. Klubben deltog med 2 medlemmer fra bestyrelsen. Alle underskrev aftaledokumentet. Verdensforbundet var nu en realitet som klubben venter sig meget af.

Historien om klubben fra dens spæde start i 1979 og til nu, viser den haft sin eksistensberettigelse og vist sig levedygtig.

Bent Hansen 2012

 Langhårsklubbens formænd igennem tiderne.

 

Tue Freltoft, Hesselager

1979

1983

Preben Overgård, Videbæk

1983

1987

Forretningsudvalg v/Annette Tolstrup Christensen, Køge

1987

1988

Ralf von Arenstorff, Nustrup

1988

1989

Georg Tronier, Toftlund

1989

2001

Christian Hjortlund, Ålbæk

2001

2002

Bent Hansen, Jægerspris

2002

2012

Carsten Lundhøj, Sønderborg

2012